Parudvikling – ny energi til jeres relation
Sammen med to andre par har I mulighed for at gennemføre et intenst forløb med fire dobbelttimer, der er placeret over fire uger på tirsdage kl. 19.00-21.00. Hold oprettes, når der er samlet tre par deltagere. Forløbet kan stå alene eller kombineres med parterapi. Alternativt kan I gennemføre et mere intenst forløb med fire enkelttimer for jer to alene. I begge typer af forløb skal I regne med at arbejde med temaerne med hjemmeopgaver mellem sessionerne.
Målet med forløbet er, som navnet siger, at udvikle jeres relation og tilføre ny energi og inspiration til jeres samspil. Fokus i forløbet er at træne jer i at
- respektere og udnytte hinandens ressourcer bedre
- kommunikere og forstå hinanden bedre
- blive bevidste om jeres tilknytningsmønstre, så I kan undgå at såre hinanden uden at ville det
- analysere og blive bedre til at løse jeres konflikter.
I kommer mindre i dybden med de modsætninger og mønstre, I har, end I gør med parterapi. I stedet får I her en grundlæggende forståelse af, hvad det især er, der skaber gnidninger i jeres relation, og I får træning og værktøjer til at skabe større harmoni og bedre indbyrdes kontakt. Det indgår også i forløbet, at I reflekterer over, hvad der binder jer sammen, og hvordan I bliver bedre til at rumme og værdsætte jeres forskelligheder.