Velkommen til min hjemmeside
Jeg hedder Jytte Berg og er psykolog og ejer af klinikken.
Jeg tilbyder samtaleterapi til mennesker, som kæmper med de forskellige problemer, der kan opstå undervejs i livet. Jeg hjælper mennesker med at kunne slippe kampen og i stedet rette opmærksomheden på at skabe et vitalt og meningsfuldt liv.
Fokus i samtalerne er at hjælpe mennesker til at være mere nærværende i livet og til at være medfølende og accepterende i forhold til sig selv. Samtalerne bidrager til at skabe klarhed over det, som er vigtigt for den person, som søger hjælp.
Jeg vil møde dig med respekt, omsorg og engagement og gennem nærvær skabe en effektiv terapi for dig.
Min primære tilgang til terapi er Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der er en moderne psykoterapi inden for det kognitive adfærdsterapeutiske paradigme. Fokus i denne form for terapi er at fremme og styrke menneskers robusthed, så de kan stå ansigt-til-ansigt med livets udfordringer, overvinde psykiske forhindringer og opnå et liv baseret på egne personlige værdier. Videnskabelige effektstudier har vist, at ACT er en særdeles velegnet behandling til en lang række af psykiske problemstillinger.
Derudover tilbyder jeg Hypnose i forhold til forskellige fastlåste mønstre eller traumer.
Velkommen her på siden.
Jeg har overenskomst med sygesikringen og tilbyder både Individuel terapi og Parterapi til private samt Supervision og Coaching til professionelle.
Nedenfor finder du eksempler på de problemstillinger og opgaver jeg ofte beskæftiger mig med:
Private problemstillinger:
- at kommunikationen bryder sammen igen og igen
- at der er en følelse af ikke at kunne være sig selv og stå ved sig selv
- at der er en vedvarende fornemmelse af stress og udkørthed
- at fornemmelsen af angst og usikkerhed skaber forhindringer i hverdagen
- at traumatiske oplevelser bliver ved med at dukke op i tankerne
- at der er opstået en akut krise i livet
Virksomheder og professionelle:
- at der er problemer af samarbejdsmæssig karakter i virksomheden
- at det ledelsesmæssige overskud er dalende
- at du kvalificerer dig til at blive autoriseret som psykolog